Avlsbedømmelse
Avlsbedømmelse i forbindelse med klubweekenden en gang om året.
En avlsbedømmelse er ingen konkurrence hundene imellem, men en individuel grundig gennemgang af din hund, herunder type, temperament, opførsel, bevægelser m.v.
Din hund vil få målt sin skulderhøjde, blive vejet, samt blive fotograferet. Dommerens bedømmelse indføres på et specielt skema og
Avlsudvalget bedømmer ud fra skemaet om din hund er egnet til avl. Du vil senere få tilsendt resultatet/godkendelse samt foto.
Avlsudvalgetet beholder en kopi af skemaet, til brug ved en evt. parringsvejledning. Skemaet vil derudover være et af avlsudvalgets vigtigste redskaber, til at kunne følge udviklingen i vores race.
Aavlsbedømte hanhunde kan komme på klubbens hanhundeliste.
Resultaterne af avlsbedømmelsen sendes til DKK og bliver lagt på Doesdata.
En avlsbedømmelse af din hund vil kunne give dig et fingerpeg om, hvorledes lige netop din hund kan bidrage til en positiv forbedring af racen.
Din hund skal være fyldt 15 mdr. for at deltage.
I kalenderen vil man kunne se hvornår årets avlsbedømmelse finder sted.
Tilmelding til avlsbedømmelse sker gennem DKK's hundeweb. Læs nærmere i klubbladet, når der kommer invitation til Klubweekenden.
Avlsbedømmelse udenfor ASU regi af dansk ejede og dansk opdrættede hunde.
Proceduren for de hunde, der bliver avlsbedømt i et land, der ikke laver avlsgodkendelse (f.eks. i Sverige) er, at man kan få lavet avlsgodkendelsen af ASU (Avls-og Sundhedsudvalget) i Danmark (under forudsætningen af at hunden lever op til de i Holland givne krav). Det koster 150,00 kr, som skal betales på klubbens bankkonto 1551-16718521 samtidig med at avlsbedømmelsen og et foto af hunden indsendes til ASU.
Registrering af en avlsgodkendelse i DKK, på andre tidspunkter end når vi har haft et avlsbedømmelses arrangement i Dansk Schapendoes Klub, vil stadig koste det samme som f.eks. en registrering af en titel, det er for tiden 105,00 kr. Dette beløb indbetales på Dansk Schapendoes Klubs konto samtidig med at ASU får henvendelse om at ordne registreringen. Beløbet og den godkendte avlsbedømmelse videresendes af ASU til DKK.
Årlige avlsbedømmelser